Gå til hovedindhold

Privatlivspolitik for Spar Nord Bank A/S

Dataansvarlig er Spar Nord Bank A/S (i det følgende banken)

Download privatlivspolitik for Spar Nord Bank A/S

 

Indsamling og behandling af personoplysninger

Banken indhenter og behandler oplysninger om eksisterende og kommende kunder og personer i tilknytning til kunder til brug for udbud af finansielle ydelser af en hver art, herunder betalinger, kunderådgivning, kundepleje, kundeadministration, kreditvurdering, udarbejdelse af kreditmodeller, markedsføring, forbedring af kundeservice, sikkerhed og kriminalitetsforebyggelse, samt opfyldelse af forpligtelser i henhold til lovgivningen, herunder forebyggelse og opdagelse af hvidvask.

Til brug for kunderådgivning og kreditvurdering behandles økonomiske oplysninger om dig og din eventuelle husstand, herunder oplysninger om indkomst, formue gæld og forsikring.

Banken indhenter i henhold til hvidvaskloven oplysninger om dig herunder oplysninger om navn, adresse og CPR nummer. Oplysningerne skal dokumenteres med kopi af pas eller kørekort og sundhedskort. Herudover henter banken løbende oplysninger om formålet med og det tilsigtede omfang af kundeforholdet. Oplysningerne danner grundlag for bankens kendskab til dig som kunde og bruges herudover i bankens løbende overvågning af kundeforholdet.

Bruger du kredit- eller betalingskort, Netbank, eller anden betalingsformidling mv., henter banken oplysninger fra forretninger, pengeinstitutter og andre. Det gør banken for at kunne gennemføre betalinger, udarbejde kontoudskrifter, betalingsoversigter og lignende.

Banken henter oplysninger fra Det Centrale Personregister og andre offentligt tilgængelige kilder og registre eks. Tingbogen. Ved kreditvurdering undersøger banken, om der er oplysninger registreret om dig i kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre. Banken opdaterer oplysningerne løbende.

Banken modtager oplysninger om dig fra samarbejdspartnere, herunder andre pengeinstitutter i de tilfælde, hvor der er givet samtykke hertil, eller der i øvrigt er hjemmel hertil i lovgivningen.

Banken opbevarer dine oplysninger, så længe de er nødvendige i forhold til de formål, som var grunden til indsamling, behandling og opbevaring af dine data eller så længe banken er forpligtet til at opbevare oplysningerne.

Efter hvidvasklovgivningen opbevares oplysninger, dokumenter og registreringer i mindst 5 år efter forretningsforbindelsens ophør eller den enkelte transaktions gennemførelse.

Hvis dine oplysninger indgår i beregning af bankens solvensbehov, kan banken opbevare oplysningerne i indtil 20 år.

Overvågningsvideoer slettes 30 dage efter optagelsen i overensstemmelse med gældende lovgivning. I forbindelse med en sag kan oplysninger opbevares i en længere periode. Optagelser af telefonsamtaler med bankens kundeservice slettes 90 dage efter optagelse.

Banken bruger cookies og lignende teknologier til at give den bedste service og levere målrettede produkter og tjenester. Nærmere oplysninger findes på www.sparnord.dk/cookies.

Grundlag for behandling af personoplysninger

For at være kunde i banken er du forpligtet til at give banken en række oplysninger som følge af lovgivningen eller aftaleforholdet.

Lovgrundlaget for bankens behandling er den finansielle regulering samt anden lovgivning, herunder

  • Lov om finansiel virksomhed
  • Hvidvaskloven
  • Skattekontrolloven
  • Bogføringsloven
  • Kreditaftaleloven
  • Betalingsloven
  • Databeskyttelsesloven og Cpr. loven

Derudover kan der ske behandling af dine oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig som følge af en aftale, du har indgået eller overvejer at indgå med banken, eller hvis du har givet dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og b, eller hvis en af de andre behandlingsregler i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, og artikel 9 finder anvendelse.

Banken foretager desuden behandling af dine oplysninger, når det er nødvendigt for at forfølge en legitim interesse for banken. Det kan f.eks. være til forebyggelse af misbrug og tab, til brug for styrkelse af IT- og betalingssikkerheden, nødvendig test af it-udvikling, samt til direkte markedsføring.

 

Videregivelse og overførsel af personoplysninger

For at kunne opfylde aftaler med dig, f.eks. hvis du har bedt os overføre et beløb til andre, så videregiver banken de oplysninger om dig, som er nødvendige for at identificere dig og gennemføre aftalen.

Banken videregiver også oplysninger om dig til offentlige myndigheder i det omfang, banken er forpligtet til det i medfør af lovgivningen, herunder til Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i henhold til hvidvaskloven, SKAT i medfør af skattekontrolloven og National banken til bl.a. statistiske formål.

Overførsel af penge til og fra udlandet sker via SWIFT, som er et samarbejde mellem finansielle
virksomheder verden over. SWIFT er i henhold til amerikansk lovgivning pålagt at udlevere oplysninger til de amerikanske myndigheder ved mistanke om finansiering af kriminalitet eller terror. Der vil derfor kunne ske videregivelse af sådanne oplysninger til de amerikanske myndigheder.

Derudover videregives der, med dit samtykke eller hvis der er mulighed herfor i lovgivningen, oplysninger til eksterne samarbejdspartnere, herunder korrespondentbanker, og andre pengeinstitutter og tjenesteudbydere, der har tilladelse om kontooplysningstjeneste og betalingsinitieringstjeneste, hvis du har anmodet en sådan udbyder om at modtage oplysninger.

Misligholder du dine forpligtelser over for banken, kan banken indberette dig til kreditoplysnings bureauer og/eller advarselsregistre efter gældende regler.

I forbindelse med IT-udvikling, hosting og support overføres personoplysninger til databehandlere, herunder databehandlere i tredjelande uden for EU og EØS.

Nærmere oplysninger om i hvilke lande behandling sker, findes på bankens hjemmeside www.sparnord.dk/databeskyttelse. Banken bruger en række juridiske mekanismer, herunder standardkontrakter godkendt af EU-Kommissionen, til at sikre, at dine rettigheder og beskyttelsesniveauet følger med dine data.

Kopi af standardkontrakt kan rekvireres ved henvendelse til banken e-mail, databeskyttelse@sparnord.dk

 

Indsigt i bankens behandling af oplysninger

Du kan få indsigt i, hvilke oplysninger banken som pengeinstitut behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad banken anvender dem til. Du kan også få oplyst, hvor længe banken opbevarer dine data, og hvem der modtager data om dig, i det omfang banken videregiver data i Danmark og i udlandet. Adgangen kan dog være begrænset af lovgivningen, hensynet til andre personers privatlivsbeskyttelse og hensynet til virksomhedens forretningsgrundlag og forretningspraksis, ligesom virksomhedens know-how, forretningshemmeligheder samt interne vurderinger og materiale kan være undtaget fra indsigtsretten.

 

Profilering og automatiske afgørelser

Ved hjælp af profilering af kundedata udarbejder banken big-data analyser som anvendes til eksempelvis at personalisere bankens websider, udvikle kreditscoringsmodeller, og mere brugervenlige tjenester forebygge hvidvask, vurdere risikoen for misligholdelse af kreditter/lån og målrette direkte markedsføring overfor bankens kunder. Du har mulighed for at få indsigt i konsekvenserne af behandlingen, og du kan gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig behandles til direkte markedsføring.

Bankens filial Sparxpres træffer automatiske afgørelser jf. artikel 22.

Automatiske afgørelser assisterer Sparxpres’ personale i at konkludere på låneansøgninger til afslag eller bevilling. Processen gennemløber samme tjekpunkter som en medarbejder udfører, dvs. gennemfører, fortolker eller klargør fortolkninger af nødvendige registeropslag, inspicerer og fortolker nøgletal nødvendige for at overholde gældende lovgivning samt at overholde Sparxpres aktuelle kreditpolitik for den aktuelle ansøgning. I de tilfælde, hvor der ikke kan gives en automatisk afgørelse, delegeres ansøgningen til manuel behandling for evt. yderligere indsamling af dokumentation eller endelig kreditvurdering.

Du har altid mulighed for at få en manuel behandling en automatisk afgørelse ved at rette henvendelse til info@sparxpres.dk

 

Rettelse eller sletning af bankens oplysninger

Hvis oplysningerne er forkerte, ufuldstændige eller irrelevante, har du ret til at få oplysningerne rettet eller slettet med de begrænsninger, der følger af lovgivning og gældende behandlingshjemler.

 

Begrænsning af behandling

Bestrider du korrektheden af de oplysninger, som banken har registreret om dig, eller har du gjort indsigelse mod den behandling, som oplysningerne er genstand for efter databeskyttelsesforordningens artikel 21, herunder behandling med henblik på direkte markedsføring, kan du kræve, at banken begrænser behandlingen af disse oplysninger til opbevaring. Behandlingen er alene begrænset til opbevaring, indtil oplysningernes korrekthed kan fastslås, eller det kan kontrolleres, om bankens legitime interesser går forud for dine interesser.

Har du krav på sletning af de oplysninger, som banken har registreret om dig, kan du i stedet anmode banken om at begrænse behandlingen af disse oplysninger til opbevaring. Er behandling af de oplysninger, banken har registreret om dig, alene nødvendig for at gøre et retskrav gældende, kan du ligeledes kræve, at øvrig behandling af disse oplysninger begrænses til opbevaring. Banken har mulighed for at foretage anden behandling, hvis det er nødvendigt for at gøre et retskrav gældende eller du har givet dit samtykke hertil.

 

Tilbagekaldelse af samtykke

Tilladelse til videregivelse af oplysninger, der kræver dit samtykke, kan til enhver tid bringes til ophør ved, at du tilbagekalder dit samtykke.

Tilbagekaldelse kan ske på adressen sparnord@sparnord.dk

 

Dataportabilitet

Hvis banken behandler oplysningerne på baggrund af dit samtykke eller som følge af en aftale, og behandlingen foretages automatisk, har du ret til at få de oplysninger, du selv har leveret til os, udleveret i et elektronisk format.

 

Klage over bankens behandling af oplysninger

Hvis du er utilfreds med vores behandling af dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, eller dt@datatilsynet.dk.

 

Ændring af privatlivspolitikken

Privatlivspolitikken kan ændres uden varsel, hvis ændringerne er til fordel for kunden.

Banken kan ændre privatlivspolitikken med et varsel på en måned, hvis ændringerne ikke er til fordel for kunden. Oplysning om sådanne ændringer sker ved meddelelse i Netbanken eller Mobilbanken, på bankens hjemmeside og gennem annoncering i dagspressen.

 

Kontaktoplysninger på dataansvarlig og databeskyttelsesrådgiver

Dataansvarlig:
Spar Nord Bank A/S
Skelagervej 15
Postboks 162
9100 Aalborg
CVR nummer 13738584
Telefonnummer 96 34 40 00
E-mail: sparnord@sparnord.dk

Databeskyttelsesrådgiver:
E-mail: dpo@sparnord.dk
Telefonnummer 96 34 43 71
Adresse: Skelagervej 15, postboks 162, 9100 Aalborg,
Att. Databeskyttelsesrådgiver