Gå til hovedindhold

Spar Nord Viborg er nomineret til Byens Bedste Pengeinstitut 2022

4418 Viborg · Nyhedsrummet

Efter to år med aflysninger er det igen tid til, at Viborg skal kåre Byens Bedste, og i år er Spar Nord igen med i kapløbet om den prestigefulde pris. Hjælp os med at vinde.

Det drejer sig ikke om at kåre det pengeinstitut, der faktuelt og beregnet har den økonomisk bedste vare på hylden, men i stedet det sted, der i det store billede gør en forskel for sine kunder og sit lokalområde.

Det er billedet på det pengeinstitut, der skal kåres til Byens Bedste i 2022. Det er nemlig i høj grad et spørgsmål om tillid, når vi vælger bank. Selvfølgelig betyder gebyrer og renter noget, men lige så afgørende er den personlige service, imødekommenhed og fleksibilitet.

Spar Nord Viborg er i år med i kapløbet om den prestigefulde pris. En nominering, de er meget stolte af, fortæller direktør i Spar Nord Viborg Charlotte Røhl.

- Vi er utrolig stolte af at være nomineret til Byens Bedste pengeinstitut 2022 og byen kan se, at vi sætter handling bag ordene i vores ambition om at være hele Viborgs bank. I Spar Nord Viborg vil vi gerne være en bank, der gør en positiv forskel for vores kunder og lokalsamfund. Derfor sætter vi også en ære i at støtte det lokale foreningsliv. Og nu håber vi, at byen vil støtte os og stemme på Spar Nord, fortæller hun og fortsætter:

- Synes du, at vi er Byens Bedste pengeinstitut, så vil vi være meget taknemmelige for, at du giver os din stemme på Byens Bedste 2022. Afstemningen slutter den 3. april 2022.

Byen Bedste kåres inden for 17 forskellige kategorier og kulminerer med et stort awardshow lørdag den 9. april. 

Publiceret d.
17. marts 2022